Hypnose kan hjælpe på meget andet end tobaksafhængighed og flyskræk. For måske virker hypnose ikke kun i sindet – men også i maven.
Af Søren Schousgaard
Iført en sort læderjakke og med en taske over skulderen træder en ung mand ind i et kunstgalleri i Indre København. På væggene omkring ham hænger forskellige værker med minimalistiske motiver, men han værdiger dem ikke så meget som et enkelt blik. I stedet trækker han en pistol.
”Kom med pengene. Nu!” råber han og peger sit våben mod en af de fem besøgende, der denne eftermiddag er mødt op for at beskue kunsten på væggene.
Offeret rækker hænderne i vejret, mens de fire andre står underligt upåvirkede og ser passivt til. En vagt træder frem, men han når kun lige at befale den unge mand at lægge pistolen fra sig, inden det første af i alt fire skud rammer ham i brystet. Straks derefter griber en mand med rødt hår og mørke solbriller fat i gerningsmanden. Han fører sin mund op til hans øre og hvisker:
”Sov dybere og dybere og dybere. Stille og rolig. Bare lyt til mig.”
Scenen herover er fra et afsnit af DR’s programserie Fuckr med din hjerne, hvor værten, Jan Hellesøe, ved hjælp af hypnose manipulerer programmets deltagere og underholder danske tv-seere.
Men måske kan hypnose bruges til andet end manipulation og underholdning i bedste sendetid.
Forskningen peger nemlig på, at hypnoseterapi kan bruges til at forbedre livskvaliteten samt lindre symptomerne for de mange tusinde danskere, der lider af diagnosen IBS – også kendt som irritabel tyktarm.
Men kan man virkelig, gennem hypnose, tænke sig til et bedre tarmsystem?
Det håber 28-årige Patrick Størner, som for lidt over et år siden fik konstateret IBS. En diagnose, som op imod 480.000 danskere under 50 år, ifølge et dansk studie fra 2013, opfylder kriterierne for. Det svarer altså til, at næsten hele den samlede befolkning på Fyn har IBS.
Men på trods af diagnosens udbredelse så har lægevidenskaben endnu ikke fundet frem til en anatomisk årsag, der kan forklare, hvorfor så mange mennesker kæmper med symptomer som ondt i maven, forstoppelse, diarré og oppustethed. Der findes derfor heller ikke nogen ensrettet, effektiv behandling til den store patientgruppe. I stedet bliver patienterne tilbudt forskellig medicin målrettet de enkelte symptomer. Det er dog ikke alle, for hvem det er nok.
Så selvom Patrick Størner efter flere måneder med ondt i maven blev henvist til en mave- og tarmafdeling, hvor det blev afkræftet, at han fejlede noget livstruende som f.eks. kræft, så forlod han ikke afdelingen med ro i maven.
”Det var utroligt opgivende at få at vide, at de reelt ikke kunne gøre særligt meget for mig. Jeg følte ligesom, at jeg stod helt alene med diagnosen,” fortæller Patrick Størner.
At patienterne i mange tilfælde kun får stillet en diagnose, men må forlade lægen uden en effektiv behandling, er ikke uden konsekvenser. For ifølge flere undersøgelser så påvirkes deres livskvalitet markant af diagnosen.
Det blev blandt andet slået fast i en undersøgelse fra 2018. Her bad et hold forskere en gruppe af IBS patienter om at vurdere, i hvor høj grad de var tilfredse med kvaliteten af blandt andet deres sociale relationer, deres fysiske formåen og deres aktivitetsniveau. Patienterne skulle for hvert af de i alt otte parametre tildele en score på mellem 1 og 100. Resultaterne blev så sammenholdt med en kontrolgruppe bestående af personer fra den generelle befolkning. På samtlige områder scorede IBS patienterne langt under kontrolgruppen. Ud fra de otte parametre regnede forskerne sig frem til de to gruppers overordnede livskvalitet, og her scorede kontrolgruppen halvanden gange så mange point som IBS patienterne. For Patrick Størner er det i høj grad hans sociale liv, der har lidt under diagnosen.
”Når man hele tiden har ondt i maven, og aldrig ved hvornår man får brug for et toilet, så påvirker det ens sociale liv. Man trækker sig jo fra rigtig mange sociale sammenhænge. Jeg har altid spillet rigtig meget fodbold, men jeg har knap nok rørt en bold, siden jeg fik konstateret IBS,” fortæller han. IBS diagnosen går ikke kun ud over patienternes oplevelse af deres livskvalitet. De har nemlig også, ifølge et metastudie fra 2019, tre gange så stor risiko for at udvikle depression og angst sammenlignet med resten af befolkningen.
En af dem der ser, hvordan de ubehandlede mavesmerter påvirker patienterne, er Anna Knakkergaard. Hun er uddannet læge, har taget en diplomuddannelse i hypnoterapi og har i dag virksomheden ’Min magi’, hvor hun gennem et digitalt behandlingsprogram hjælper børn med funktionelle mavesmerter – herunder IBS.
”De patienter, jeg får ind, har ofte en forringet livskvalitet, og mange af dem har en hel del skolefravær. Det påvirker også forældrene, som i jagten på at gøre deres børn raske tit har forsøgt sig med utallige former for alternativ behandling,” fortæller hun.
Det er langt fra kun Anna Knakkergaards patienter, der har forsøgt sig med alternativ behandling. Tilbage i 2012 evaluerede en gruppe amerikanske forskere på data fra den amerikanske nationale sundhedsundersøgelse. På baggrund deraf kunne de se, at hele 42% af folk med mave- og tarmproblemer havde opsøgt alternativ behandling indenfor det seneste år, og blandt dem, der havde brugt alternativ behandling, havde tæt på halvdelen forsøgt sig med tre eller flere forskellige slags.
Det gælder også Patrick Størner, som over det sidste år har brugt utallige timer på at undersøge de mange forskellige behandlingstilbud.
”Man bliver sin egen bedste læge. Den her behandlingsverden er en kæmpe jungle, og de lover alle sammen til højre og venstre. Jeg har, siden jeg fik stillet diagnosen, brugt tusindvis af kroner på ineffektive behandlinger i håbet om at finde en kur, og det er selvfølgelig rigtig frustrerende,” fortæller han.
På samme vis som Patrick Størner har afsøgt alverdens forskelligartede behandlingsmuligheder, så kunne de amerikanske forskere også se, at de patienter, der brugte alternativ behandling, opsøgte alt fra alternative diæter, til akupunktur og hypnoterapi. Anna Knakkergaard mener dog ikke, at hypnoterapi, på trods af at det ikke tilbydes i det etablerede sundhedsvæsen, bør defineres som alternativ behandling.
”Jeg mener, det er et dårligt begreb, når vi snakker om hypnoterapi. Der findes masser af evidens for, at det faktisk har en effekt på patienterne. Det kan godt være, vi ikke har kæmpestore studier på området, men de studier, vi har, peger alle i samme retning: nemlig at hypnoterapi har en positiv effekt på flertallet af patienternes symptomer og også ser ud til at kunne forbedre deres livskvalitet,” argumenterer hun.
Men hvad er hypnoterapi egentlig, og hvordan foregår behandlingen?
I modsætning til DR’s populære serie Fuckr med din hjerne, så handler hypnoterapi ikke om at fratage den hypnotiserede kontrollen. Det handler i stedet om, fortæller Anna Knakkergaard, at hjælpe patienten med at genvinde kontrol.
”Mange tænker nok på hypnose, som noget hvor hypnotisøren kan få folk til at gøre alt muligt. Det er jo tit det, folk ser på TV eller til hypnose shows. Men i min verden skal hypnose bruges til at give folk kontrollen tilbage,” siger hun.
Helt konkret foregår det ved, at patienten under hypnosen modtager forslag og anbefalinger til, hvordan denne kan vinde kontrol over sine smerter og symptomer.
Hun sammenligner det med en computer, der er gået i hak, hvor hypnosen så er et værktøj, der giver computerens ejer mulighed for at gå i et med softwaren og selv rette op på problemet indefra.
”De her patienter er hele tiden ekstremt opmærksomme på deres mave og dens signaler. Derfor risikerer de at hyperfokusere på de her signaler, hvilket kan skabe en negativ spiral. Men gennem hypnosen kan vi blandt andet gå ind og hjælpe patienten med at ændre sit fokus, så den her spiral bliver brudt,” siger hun.
Ifølge forskningen kan hypnoterapi være et effektivt værktøj til at forbedre IBS patienters livskvalitet. I et forsøg lavet på Wythenshawe Hospital i Manchester steg patienternes livskvalitet med tæt på 30%, efter de havde undergået hypnoterapi.
I en anden undersøgelse fra 2016 kom man også frem til, at behandlingen havde en positiv effekt på patienternes livskvalitet. Faktisk konkluderede forskerne, at hypnoterapi havde en væsentligt bedre effekt på livskvaliteten end den standardbehandling, der tilbydes i form af medicin målrettet de enkelte symptomer.
Resultaterne overrasker ikke Patrick Størner, som i kølvandet på sin IBS diagnose trak sig fra stort set alt omkring ham.
”Hypnoterapi har givet mig meget mere mod på at tage med til sociale arrangementer. Inden den her behandling var jeg meget mere indelukket, og jeg tog ikke med til så meget, fordi jeg frygtede, min mave pludselig ville genere mig. Men hypnoterapien har ligesom givet mig en større ro, som gør det muligt for mig at leve livet lidt igen,” siger han.
Det er dog ikke kun patienternes livskvalitet, som behandlingen kan være med til at forbedre.
”Meget forskning tyder faktisk på, at hypnoterapi har en større effekt på patienternes symptomer end på deres livskvalitet,” fortæller Anna Knakkergaard.
Det ses blandt andet i et svensk studie fra 2022, hvor en gruppe IBS patienter modtog et 12 uger langt forløb med hypnoterapi. Ved forløbets afslutning kunne forskerne måle, at 69% af forsøgspersonerne havde haft en væsentlig effekt af behandlingen. Hyppigheden og intensiteten af deres mavesmerter var blevet mere end halveret, og det samme gjaldt deres symptomer som forstoppelse, diarré og oppustethed. Herudover berettede en stor del af patienterne i tråd med flere andre studier om en forbedring i deres livskvalitet.
I en anden svensk undersøgelse publiceret i 2012 så man ligeledes en reduktion i intensiteten af en stor del af forsøgspersoneners symptomer umiddelbart efter behandlingens afslutning.
I forsøget indgik en kontrolgruppe af IBS patienter, som ikke modtog hypnoterapi, og her fandt forskerne ingen væsentlig ændring i patienternes symptomer.
Forskerne ønskede også at undersøge, om behandlingsformens effekt varede ved over tid ved at lave en opfølgende test 12 måneder senere. De fik dog ikke lov til at lave en opfølgende måling på kontrolgruppen, da det blev vurderet uetisk ikke at tilbyde dem behandlingen, når nu man så, den havde så positiv en effekt.
Der er dog lavet andre studier, hvor varigheden af behandlingen er blevet undersøgt.
Et eksempel herpå er et forsøg fra 2003, hvor 204 IBS patienter blev bedt om at svare på spørgsmål om deres symptomer, livskvalitet, depression og angst.
Spørgsmålene blev stillet både før, under og efter behandlingen samt en sidste gang flere år senere.
Ved den sidste måling, seks år efter behandlingens afslutning, berettede lidt over halvdelen af patienterne, at de stadig oplevede en reduktion i deres symptomer.
Hypnoterapi har altså for en stor del af patienterne en langvarig effekt på deres livskvalitet såvel som deres fysiske symptomer.
Det er koldt og gråt udenfor. Kalenderen viser februar måned, og Patrick Størner ligger på sin sofa. Fjernsynet er slukket, øjnene lukkede, og i ørerne har han sine hovedtelefoner. Han slapper af til lyden af rolig og behagelig musik. Kroppen føles tung, og verden omkring ham føles fjern og uvedkommende.
Langsomt træder en kvinde frem og tager blidt fat i hans hånd. Hun fortæller ham, at han skal trække vejret dybt, slappe af i hænderne, så fødderne, så hele kroppen. Det føles næsten, som om han falder gennem sofaen.
Men det gør han ikke. Han vandrer roligt afsted med kvinden ved sin side. Det er hende, der fører an, og Patrick, der lader hende føre an. Hun leder ham med hen til en trækvogn. Der er ikke noget i den – endnu.
”Put alt, hvad du vil af med i vognen,” siger hun til ham.
Patrick lægger først sine mavesmerter i. Frustrationen over hans diagnose ryger også i, og ligeledes gør irritationen over at han igen og igen må melde fra til sociale aftaler.
Vognen er fyldt, og den er tung at trække rundt med. Men det skal han, siger kvinden. Han stoler på hende, for han ved, hun vil ham det godt, og han ved, at hun ved, hvor de skal hen.
Så han trækker vognen afsted, for selvom den er tung, så er det hans trækvogn.
Sådan beskriver Patrick Størner starten på en af de hypnosebehandlinger, som han har modtaget gennem en på forhånd indtalt lydfil.
”De dage hvor jeg virkelig falder ind i hypnosen, der ser jeg det virkelig klart for mig,” fortæller han.
En ting er, hvilken effekt hypnosen har på patienterne, og hvordan den opleves. Noget helt andet er, hvorfor den har effekt. Hvad er det rent faktisk, der sker? Er det ren psykologi, eller har hypnosen en reel fysiologisk effekt?
”Der findes rigelig dokumentation for, at man med hypnose kan opnå effekter, der ligger udover ændringer i tanker og følelser. Vi ved for eksempel, at man med hypnose kan påvirke de fysiologiske processer, som er forbundet med smerte,” fortæller Bobby Zachariae, som er professor i sundhedspsykologi ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Han har selv været med til at forske i, hvordan hypnose kan bruges til at ændre folks oplevelse af smerte. I et af forsøgene brændte Bobby Zachariae og hans kollegaer deres forsøgspersoner med en argon-laser. Det skal siges, at laseren virker i et spektrum, der ikke brænder huden, men blot påfører smerte. Her kunne de ved hjælp af hjernescanninger se, hvordan de gennem hypnose var i stand til at højne eller formindske aktiviteten i smertecentrene og derved påvirke den smerte, som forsøgspersonerne blev udsat for. Ved de personer, der var meget modtagelige overfor hypnosen, var det næsten muligt at fjerne smerten fuldstændig.
Forskerne kunne simpelthen se, hvordan den aktivitet, der normalt ses i hjernen på folk, når de oplever smerte, forsvandt, når de var under hypnose.
Netop denne forbindelse mellem bevidstheden og kroppen er, hvad flere hypnoseterapeuter mener ligger til grund for terapiformens positive resultater på IBS patienter. De peger nemlig på, at hypnoterapi går ind og påvirker det, der kaldes tarm-hjerne-aksen.
Tarm-hjerne-aksen er udtryk for de nervebaner, der forbinder hjernen og tarmen. Det er blandt andet herigennem, at tarmene kan sende beskeder om sult og tørst. Det er dog ikke kun vores fornemmelse af sult og tørst, der påvirkes gennem denne akse. Der findes nemlig evidens for, at bakteriesammensætningen i tarmene gennem tarm-hjerne-aksen kan påvirke det mentale helbred.
Det blev slået fast i en artikel, der blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ’Science’ i 2017. Her havde nogle forskere indsamlet afføringsprøver fra IBS patienter med angst, fra IBS patienter uden angst, samt fra en rask kontrolgruppe. Det viste sig, at de mus der havde modtaget afføring fra de IBS patienter, der led af angst, udviklede en angstlignende adfærd.
Udover ændringen i deres mentale tilstand så kunne forskerne også se, at den tid det tog for musenes mad at passere gennem deres fordøjelsessystem gik hurtigere end normalt. I gruppen af mus der modtog afføring fra kontrolgruppen, var der ingen ændringer at spore – hverken psykologisk eller fysiologisk.
Forsøget viste altså, at bakteriesammensætningen i musenes tarme ikke kun påvirkede deres fordøjelsessystem men også deres mentale tilstand. Kommunikationen løber dog ikke kun fra tarm til hjerne men også fra hjerne til tarm. Man ved for eksempel, at stress kan påvirke tarmenes bevægelighed.
Der bliver altså sendt et hav af signaler frem og tilbage gennem tarm-hjerne- aksen, og det er blandt andet gennem denne mekanik, at også Anna Knakkergaard mener, at hypnoterapi finder sin effekt.
”Mange kan nok genkende følelsen af, at hvis de er pressede og udfordrede, så kan de have svært ved at spise, eller måske går maven ind og siger ”nu skal jeg på toilettet”. Maven sender jo alle mulige signaler til hjernen hele tiden, og hos langt de fleste tolker hjernen signalerne, som den skal,” siger hun og forsætter:
”Men ved funktionelle lidelser som f.eks. IBS er kæden ligesom hoppet af, så hjernen overfortolker signalerne, og der derfor hele tiden sendes en masse signaler frem og tilbage mellem hjernen og tarmen. Det er her, jeg tror, at hypnose kan være med til at gå ind og få kæden sat ordentligt på igen, ved at patientens hjerne gennem behandlingen lærer at tolke signalerne rigtigt igen.”
Men hvor Bobby Zachariae er lykkedes med at påvise, hvordan hypnose helt konkret går ind og ændrer aktiviteten i hjernen i forbindelse med folks oplevelse af smerte, så er det endnu ikke lykkedes at bevise, om og hvordan hypnoterapi påvirker menneskers tarm-hjerne-akse.
Det fortæller Christian Lodbjerg Hvas, som er overlæge for lever-, mave- og tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital, samt klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
”Der er ingen videnskabelig tvivl om, at tarm-hjerne aksen er en reel ting, og at sindet kan påvirke tarmene og omvendt. Men vi er endnu ikke fuldstændig klar over, hvordan sammenhængen mellem hjernen og tarmen virker i forbindelse med hypnoterapi. Så selvom vi ser, at hypnoterapi kan have en effekt på patienternes symptomer, så kender vi altså ikke mekanismen bag,” siger han.
Det er dog ikke utænkeligt, at tarm-hjerne-aksen spiller en rolle i måden, hvorpå hypnoterapi virker på IBS patienter. Et metastudie fra 2015 konkluderede nemlig, at selvom der stadig hersker tvivl om de underliggende mekanismer ved brug af hypnoterapi til IBS patienter, så tyder flere af forsøgene på, at det sker gennem ændringer i tarmsystemet, samt ændringer i den måde hjernen håndterer signaler fra tarmen.
Selvom den konkrete årsagssammenhæng mellem hypnoterapi og patienternes symptomlindring ikke er slået endeligt fast, så mener Anna Knakkergaard alligevel, at behandlingen bør tilbydes i det offentlige sundhedssystem.
”I sundhedsvæsenet tilbyder vi jo ikke nogen effektiv behandling til den her gruppe af mennesker med funktionelle lidelser. Det er urimeligt, for der foreligger masser af forskning, der beviser, at hypnoterapi har en effekt på de her mennesker. Derfor synes jeg, vi bør tilbyde dem behandlingen, så vi kan lindre patienternes symptomer og derved forbedre deres livskvalitet. I min verden skal der jo et overordentligt godt argument til ikke at tilbyde en behandling,” siger hun.
Det er Peter Bytzer, som er viceinstitutleder på Klinisk Institut ved Københavns Universitet, og som gennem fire årtier har arbejdet med og forsket i mave- og tarmsygdomme, dog ikke enig i. Han peger nemlig på, at selvom der er lavet flere randomiserede kontrollerede forsøg, som er guldstandarden inden for lægevidenskaben, med hypnoterapi, så er det svært at undgå fejlkilder.
”Når man skal teste en ny pille, så er det forholdsvis let at holde resultaterne op imod en kontrolgruppe, da man f.eks. kan give dem en kalktablet. Men hvordan sikrer man sig, at den kontrolgruppe man bruger i hypnoterapi, tror de får hypnose, uden at de gør? Patienterne skal også inviteres med i de her forsøg, og dem, der siger ja, vil tit være forhåndsprimede til at tænke, det vil have en effekt, mens dem der i forvejen ikke tror på hypnose, typisk vil sige nej til at deltage i forsøgene,” siger han. Faktisk så mener professoren slet ikke, at hypnoterapi skal ses som fremtidens behandling for IBS patienter.
”I starten af min karriere interesserede jeg mig meget for mavesår, som dengang blev opfattet som en fysisk reaktion på et psykisk problem – altså en stressreaktion. Men så fandt man ud af, at det skyldtes en infektion i maveslimhinden, og derfor kan man i dag nemt behandle mavesår. Jeg tror i langt højere grad, at patienterne skal håbe på sådan et gennembrud,” siger han.
Men selvom Peter Bytzer ikke ser hypnoterapi som en mirakelkur for de mange IBS patienter, så vil han dog heller ikke underkende behandlingens potentielle effekter. Derfor nævnes hypnoterapi også kort i Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi’s vejledning til udredning og behandling af IBS patienter, som Peter Bytzer har været tovholder på. ”Jeg er ikke afvisende overfor, at mine kollegaer og jeg skal opdrage hinanden til i visse tilfælde at anbefale hypnoterapi til patienterne. Men hvor finder vi en hypnoterapeut, vi har tillid til på patientens vegne. Det er ikke noget, særlig mange af os har erfaring med, så vi har brug for en struktur at læne os op ad.”
En sådan struktur prøver læge og hypnoterapeut Anna Knakkergaard at bygge op. Hun uddanner nemlig sundhedsfagligt personale i brugen af hypnoterapi, og hun oplever en stadigt stigende efterspørgsel på hendes kurser.
”Jeg har haft en del personale fra børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital på mit kursus. Jeg oplever også, at en del af de speciallæger, der behandler børn med funktionelle lidelser, ofte sender børnene i min retning, fordi de ikke har anden behandling at tilbyde dem,” siger hun.
Der står da også i vejledningen for udredning og behandling af børn med tilbagevendende mavesmerter, at hypnose viser lovende resultater. Det fortæller Jens Jakob Herrche Petersen, som stod i spidsen for at lave vejledningen. Han arbejder som ledende overlæge på Børne- og ungeafdelingen på Sydvestjysk Sygehus og har ligesom Anna Knakkergaard en oplevelse af, at hypnoterapi langsomt bliver mere udbredt.
”Mit indtryk er, at de læger der arbejder med børn, som lider af funktionelle mavesmerter, har taget det til sig. Jeg ved ikke, om nogle af dem har taget en diplomuddannelse i hypnoterapi, men jeg ved, at nogle af sygeplejerskerne har. Så kendskabet til behandlingen er helt klart udbredt, selvom jeg ikke kan sige præcis i hvor høj grad det bruges,” fortæller Jens Jakob Herrche Petersen.
I Køge Kommune er de også begyndt at benytte sig af hypnoterapi. De har nemlig siden den 1. februar i år tilbudt et behandlingsprogram til børn med tilbagevendende mavesmerter, som de har købt af Anna Knakkergaard. Et program, som måske snart skal tages i brug flere steder i landet.
”Jeg er i dialog med en række forskellige kommuner, der viser interesse for det. Blandt andet Randers Kommune, som for tiden har en fondsansøgning ude med henblik på at investere i behandlingsprogrammet,” fortæller hun.
Det er ikke kun i forhold til IBS og funktionelle mavesmerter, at brugen af hypnoterapi breder sig. For tilbage i 2022 kunne Jyllands-Posten fortælle, at Aarhus kommune havde startet et pilotprojekt med hypnoterapi målrettet børn i mistrivsel. Projektet blev en succes, og det resulterede i, at Ebbefosfonden bevilgede 5 millioner kroner til, at kommunen kunne videreføre det samt give flere af deres sundhedsfaglige medarbejdere en diplomuddannelse i hypnoterapi.
Behandlingsformen, som 28-årige Patrick Størner har haft gavn af, vinder altså langsomt frem blandt sundhedsfagligt personale, og det glæder ham. Han håber, at det kan være med til at pege patienterne i den rigtige retning, så de ikke selv skal finde hoved og hale i de mange alternative behandlingstilbud. Han savnede nemlig selv mere vejledning, da han for lidt over et år siden trådte ud fra en mave- og tarmafdeling med en IBS diagnose i hånden.
”Jeg har jo selv fundet frem til hypnoterapi ved at surfe rundt på nettet, og orientere mig i andre patienters erfaringer i forskellige facebookgrupper. Det havde helt klart været nemmere, hvis der var nogle fagfolk, der havde kunne pege mig i den rigtige retning,” fortæller han.
Den er dyb, brønden, og Patrick Størner kan kun lige akkurat ane det mørke vand i bunden. Trækvognen står ved siden af ham. Det samme gør kvinden. Selvom han ikke kender hende, så er han glad for, hun er der. For hendes hjælp. For at han ikke er alene.
Han vender sig mod trækvognen, tager en dyb indånding, og løfter sine mavesmerter op. Nu er det ham der har fat i dem, og ikke dem, der har fat i ham. Han giver slip på dem. Der er intet plask at høre, da de rammer vandet langt under ham. Han bliver stående og stirrer ned i dybet, indtil smerterne fortager sig i mørket. Så ryger frustrationen i, og til sidst smider han irritationen samme vej.
Han holder sine øjne rettet mod mørket. Der er intet at se. Smerterne er væk, frustrationen er væk, irritationen er væk. Han mærker en følelse af håb. En form for afklaring. ”Jeg er rask nu,” når han lige at tænke, inden kvinden begynder at tælle ned fra ti, og da hun rammer et, slår han øjnene op.
”Når jeg vågner fra hypnosen, så føler jeg, at jeg har vundet en form for kontrol. Den har ligesom givet mig et våben, jeg kan bruge i min dagligdag. Det er ikke et våben, der kan fjerne smerterne fuldstændig, men det hjælper mig med at håndtere dem og slippe min frygt for dem.”